Bygningskultur Danmark har lige nu haft en konkurrence om Danmarks smukkeste bondegård. 12 ud af de 15 nominerede er i bindingsværk.

Landsforeningen påbegyndte i 2015 ”Netværk for Bindingsværk”, der skulle give den længstlevende danske byggetradition et løft. Projektet er nu blevet tildelt 1 million kr. i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mckinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Der afholdes nu netværksmøder om bindingsværk rundt i Danmark, Center for Bygningsbevaring certificerer på deres kurser særlige bindingsværkshåndværkere, og man forsker i traditionen på arkitektskolen i København og udvikler på håndværket og metoderne til nyt bindingsværksbyggeri.

Således er Landsforeningens mål om fokus på bindingsværkstraditionen i Danmark kommet særdeles godt fra start. Bindingsværkshusene har ellers levet en omtumlet tilværelse de sidste 50 år. Gennem 70’erne og 80’erne forsvandt en meget stor del, især på landet. Husene havde ry for at være fyldt med råd, dårligt isolerede og utidssvarende at bo i, hvilket holdt køberne væk, og ejerne lod husene gå i forfald eller nedrive.

Andre huse nød en ”opblomstring” med buede ruder, pastelfarver eller udtjente markredskaber hængt op på tavlene, eller på anden måde renoveret uden respekt for det oprindelige.

Men den største fare kom, da byggemarkedernes store udbud af moderne bygge- og istandsættelsesmaterialer gjorde det muligt for ejere at vedligeholde med materialer, der måske var billigere og nemmere at arbejde med, men som stik imod hensigten fik bygninger til at forfalde og rådne op på rekordtid. En hel bygningsmasse stod på kort tid til at skulle forsvinde. Vendepunktet kom med klimaforandringerne. Sjovt nok skulle et fokus på højere vandstand og voldsomme skybrud dreje husenes skæbne i en ny og positiv retning. Med det opstod nemlig begreber som CO2-udledning og bæredygtighed.

Med bindingsværkshusets lange historie ved man i dag med sikkerhed, at et korrekt bygget og vedligeholdt bindingsværkshus kan holde i 500 år! Og måske endnu længere. Med det er respekten og opmærksomheden omkring bindingsværksbyggeriet vendt tilbage.

I holdbarhed overgås konstruktionen ikke af noget andet kendt byggeri. Det skyldes i særdeleshed konstruktionen af stolper og bjælker i egetræ og ikke mindst de tappede samlinger, der tilsammen udgør husets ydre og indre skelet.

Byggetraditionen har ikke ændret sig meget gennem snart 1000 år, men at vi i dag bør betragte bindingsværkshuset som et træhus, lyder for nogle meget mærkeligt. Men faktisk har byggeriet så meget tilfælles med træhuse i resten af Norden, at denne omstændighed de seneste år har medvirket til en opfattelse af, at vi i Norden også har en fælles historie og tradition indenfor træhuse. Det har bragt Landsforeningen ind i et nyt samarbejde med vore nordiske søsterorganisationer og resulteret i dannelse af foreningen ”Den Nordiske Træby”.

I Trondheim deltog Landsforeningen i 2016 som medarrangør af en konference. Konferencen var bygget op omkring en række ekspertforedrag om de nationale træhusbyggerier. Et af disse foredrag var med Lena Steffner fra Sverige, der fortalte om en forskningsbaseret undersøgelse, som viser, at mennesker, som bor i gamle træhuse eller i træhusmiljøer, føler sig mere lykkelige!

Ved Netværk for Bindingsværks seneste møde på Frilandsmuseet den 18. maj i år var en større del af deltagerne håndværkere. Det var positivt at konstatere, at selv håndværksfagene efterlyser nye standarder for renovering i restaurerings- og renoveringsbranchen. Så man kan kun håbe på, at der også vil ske en holdningsændring længere op i det politiske system de kommende år.

Forudsætningerne for at begrænse flere nedrivninger er nu til stede, og vi bevarer eller retablerer da også i stigende grad vore gamle bindingsværkshuse, som de var opført. Og det er nu ud fra en større viden og ved hjælp af langt mere hensigtsmæssige og bæredygtige metoder og materialer.

Når vi kårer Danmarks smukkeste bondegård, rammer vi langt ind i vor kulturhistorie, selvforståelse og nok den mest betydningsfulde byggetradition, vi har herhjemme.

Længe leve det danske bindingsværkshus!

Af Søren Hossy, Landsforeningens næstformand – Leder i bladet By & Land 115, juni 2017.