Navn: Jess Heinemann
Organisation: Teknisk Afdeling Ærø Kommune
Erfaring: Har arbejdet som tækkemand inden han blev projektleder

Hvordan fik du interessen for bindingværk?
I 1971 købte jeg mit første bindingsværkhus. Siden har jeg arbejdet som tækkemand i 25 år og lavet stråtage på bindingsværkshuse. Den vej kom jeg meget tæt på bindingsværket og kom til at holde af det.
Nu arbejder jeg ikke med bindingsværk hver dag, men jeg har beskæftiget mig med det løbende siden 1971.

Hvilke bindingsværksprojekter har du gang i lige nu?
Lige nu arbejder jeg med bindingsværk i forbindelse med byfornyelsesmidlerne, som vi deler ud i Ærø Kommune. Vores bygningsforbedringsudvalg har stor fokus på bindingsværk. De har valgt at give 50% i tilskud, hvis det drejer sig om istandsættelse af bindingsværk for at imødekomme de de store udgifter, der er ved istandsættelse af bindingsværk i forhold til murret byggeri. Min rolle er rådgiver og tilskudsgiver.

Vi kan godt mærke, at regeringen har skåret i byfornyelsesmidlerne. Vi har 320.000,- kr. til uddeling med ansøgninger for knapt 800.000,- kr.. Det viser, at ordningen er meget populær, og at den virkelig har en positiv effekt i lokalsamfundet.
Et af de større bindingsværksprojekter, jeg har været med til at gennemføre er restaureringen af to længer på det fredede Søbygård Slot. Bygningerne er fra 1580 og som projektleder var det bl.a. min opgave at stå for, at så meget som muligt af det originale materiale blev bevaret. Det krævede et meget stort registrererings- og opmålingsarbejde inden håndværkerne kunne gå i gang.

En stor del af opgaven som projektleder var at holde udgifterne nede uden af kvaliteten blev svækket. Derfor var jeg til stede sammen med håndværkerne, så spørgsmål hurtigt kunne besvares uden at processen gik i stå. En anden måde vi sikrede, at arbejdet kunne skride frem, var ved at demontere bindingsværket og arbejde inde i en hal, hvor vi var uafhængige af vejret. Vi lavede træarbejdet med moderne maskiner, i stedet for at lave arbejdet i hånden. Jeg mener godt, at man kan modernisere metoderne, uden at de bygningskulturelle værdier går tabt.

Restaureringen blev udført af lokale håndværkere og vi satte som krav, at der skulle være lærlige med, så håndværket ikke dør ud. Jeg synes det gav nogle rigtige gode resultater. På den ene side var det sjovt at se, hvordan lærligene blev interesseret i bindingsværk, og det var også rigtigt positivt, at de lokale håndværkere hyggede sig så godt med hinanden, at de på eget initiativ holdt en grillfest. Det har efterfølgende haft den effekt, at de samarbejder, når de får opgaver ind, der er større end de selv kan klare.

Hvorfor er det vigtigt at vi forsat skal have bindingsværk?
Vi skal have bindingsværk, fordi det er en stor del af vores bygningskultur. Bindingsværkhusene holder i dag. De har holdt siden 1500-tallet og før det, og de kan også holde til fremtiden.

Hvad ser du som bindingsværkets største styrke?
Jeg synes, det er en styrke at bindingsværk kan flyttes. Udviklingsmæssigt var det helt optimalt den gang bygningerne blev flyttet fra landsbyerne og ud på bondens marker. Den håndværksmæssige kvalitet ved flot bindingsværk er helt sikkert også en stor styrke.

Hvad ser du som bindingsværkets største udfordring?
Der er to udfordringer, som jeg ser det. Den ene er prisen på renovering af bindingsværk og den anden er at skaffe en kompetent tømrer. De to ting kan vi ændrer på, hvis man tillader moderne metoder og stiller krav om lærlinge til de håndværkere, der udfører arbejdet.

Hvordan kan Netværk for Bindingsværk hjælpe dit arbejde?
Netværket hjælper med at sætte fokus på bindingværk og gøre opmærksom på vigtigheden af, at vi passer godt på vores bygningarv.